De små skrigebørn– om amning, kolik og kranio-sakral terapi

Startproblemer … det lille spædbarn vil ikke falde til ro og græder rigtig meget. Forældrene kan ikke mere, de er udmattede. Får ikke sovet, spist og er ulykkelige fordi amningen har vist sig at være en svær størrelse.

Mor får brystbetændelse, bliver genindlagt og får hjælp. Men ender alligevel med at opgive amningen, og starter i stedet med flaske. Denne løsning giver i første omgang mere ro til den lille familie. Mor er ked af denne løsning, men overbeviser sig selv og omgivelserne om, at dette er det rigtige for alle. Barnet falder for en kort periode til ro, alle får mere søvn og barnet får mad. Altsammen noget der bidrager til mere overskud og større overblik. Søvn kan være det sande mirakelmiddel.

Men barnets uro forsætter, det sjat-sover, er uroligt og græder meget. Kan hverken finde ro i favn, seng eller på legetæppe. Kan det være maveproblemer? Er det ”kolik”?

Jeg møder i mit virke mange af disse historier. Når barnet er mellem 3 og 6 uger gammel, er familien desperate og noget drastisk må ske. Mor har ofte brug for hjælp, efter et barselforløb som ikke er gået efter bogen.

Nogle gange er det tydeligt at se hvor problemet udspringer, andre gange bliver det først klart under behandlingen. I visse tilfælde har barnet så tydelige medfødte skævheder i kroppen, at det ses med det blotte øje. Kiropraktisk behandling har i nogle tilfælde været igangsat, og har hjulpet ,men virkningen har ikke været vedvarende eller også syntes forældrene at behandlingsformen er for voldsom.

Kranio-sakral terapi hjælper
Hvis skævheden er udpræget, skal man arbejde med afspænding af musklerne. Kranio-sakral behandling er en blid behandlingsform, der på babyer udføres med blid berøring, som afspænder kroppens. Dette bidrager til, at impulser til nerve- og blodbaner, muskelfibre og hele det kranio-sakrale system kan flyde frit.

De urolige børn er tit meget spændte i lænden og bækkenområdet. Dette påvirker deres tarmsystem. Som oftes prutter barnet meget efterhånden som lænden og bækken området bliver afspændt, og det er heller ikke unormalt at de laver i bleen. Når lænden er blevet fri og afspændt, følger maven efter.

Den spændthed og udspiling – som barnet ofte har før behandlingen forsvinder – og barnets ansigtsudtryk ændrer sig. Øjnene bliver klare og der ses en lille salighed i udtrykket. Så langt så godt. Behandlingen forsætter op gennem barnets krop. Brystkassen kan være spændt på begge sider, og det er selvfølgelig vigtigt, at få åbnet op og afspændt området. Barnet vil som regel begynde at brokke sig, fordi det føler ubehag og det gør ondt. Det kan være svært som forælder at se sit barn græde af ubehag, men behandleren benytter kun et tryk der svarer til 2 gram.

Nakke og hoved behandles ligeledes blidt. Når jeg behandler inde i barnets mund, for at mærke kraniorytmen og sutterefleks, er jeg ofte støt på en kendsgerning. Børn med meget spændt nakke, har ofte problemer med sutterefleksen, i den ene eller begge sider.

Hvis man mærker sutterefleksen foran i den hårde gane, føles det normalt, men når jeg flytter min lillefinger ud til siderne til den bløde gane mærkes tydeligt forskel. Hos børn med kraftigt ensidig spænding/hold i nakken, oplever jeg ofte, at den ene side af sutterefleksen ikke fungerer. Barnet danner ikke vakuum med tungen, men prøver at fange min finger med gummer, eller skubber fingeren væk med tungen.

Når jeg spørger mor ind til amningen, og om barnet sutter lige godt på begge bryster? Er svaret ofte “nej”. Måltiderne forløber bedst ved det ene bryst, mens det andet ikke fungerer så godt. Herefter følger en lang forklaring om defekt brystvorte, mindre bryst, sår, brystbetændelse o.s.v. Men grunden til problemerne er i virkeligheden den manglende sutterefleks. Et problem der som regel kan afhjælpes hurtigt. Ved let påvirkning af den bløde gane (i den sløve side) kan sutterefleksen udløses.

Det er ikke sikkert at én behandling er nok, men de små børn er meget modtagelige, og derfor ikke særlige behandlingskrævende  i gennemsnit 3-5 behandlinger. Man kan mærke effekten med det samme, når barnet tager bedre fat om mors brystvorte.

Dette var de ”nemme” børn. De spændinger nyfødte og småbørn har, er noget de er født med. Enten stammer det fra livet i livmoderen eller som noget der er opstået i fødselsforløbet. Rigtig mange børn født med sugekop og kejsersnit har problemer i nakkeområdet.

De sensitive børn
Men jeg modtager også en del mere urolige børn, som i første omgang ikke kan behandles med kranio-sakral terapi. Disse børn har en for kraftig reagerende følesans. Det vil sige, at følesansen fungerer normalt, men hjernestammen opfatter sanseindtryk meget kraftigt. Disse børn viser tydeligt ubehag, bare ved at blive lagt på briksen. Øjnene bliver store, arme og ben, endda hele kroppen spjætter. Det er tydeligvis ikke rart at være i den lille krop, fordi den er på overarbejde.

I sådanne tilfælde er det min opgave af få barnet til at falde til ro først. Dette kan ikke gøres med blid behandling/berøring. Når følesansen er sensitiv, behandler jeg med faste tryk/påvirkning. Fordi barnet opfatter blid berøring som ubehageligt. Barnets krop gnubbes med faste hænder.

Jeg starter med benene, trykker/massere og klapper fødderne og forsætter sådan med hele kroppen. Hvis jeg har set rigtigt, og barnet døjer med sin følesans, kan resultatet allerede spores ved benene. Barnet falder til ro, øjnene skifter karakter, måske kommer der et lille smil.

Når hele kroppen er gnubbet, svøber jeg barnet løst i en stofble eller et tæppe, og vugger barnet (stadigvæk liggende på briksen) fra side til side. Jeg stopper når barnet har fået et saligt ansigtsudtryk. Hvis barnet igen viser tegn på uro eller begynder at græde, påbegyndes vuggeturen igen.

Først når barnet er faldet helt til ro, kan kranio-sakral behandlingen påbegyndes. For nogle børn bliver det udskudt til næste behandling. I stedet bliver mor/forældrene så instrueret i, hvordan de skal dæmpe følesansen og hvor ofte. Jeg siger som regel, at det bør ske ved hvert bleskifte.

Kranio-sakral behandlingen foregår direkte på barnets hud, ikke uden på tøjet. Når barnet bagefter bliver løftet op til mor, oplever hun måske for første gang, at hendes barn falder ind i favnen, og føles tungt og afspændt. Jeg opfordrer altid kvinderne, til at sætte sig og amme eller give en flaske efter dette. Moderen skal have oplevelsen af, at hverken hun eller brysterne fejler noget, men at barnet nu kan ligge stille og koncentrere sig om at amme.

Hvis tiden tillader det, benytter jeg de sidste minutter på mor. Hun skal op på briksen. Et par varme hænder placeret på skulderne og på hovedet, hvor kranio rytmen bliver fulgt, kan give et fantastisk resultat. Målet er at bringe mor til ro. Dæmpe hendes nervesystem og få vejrtrækningen ned i maven. Hvis kvindens/mors nervesystem er for åbent og sensitivt, smitter det af på barnet, og de vil køre hinanden op. Derfor er det vigtigt at instruere mor i det korrekte dybe åndedræt.

Efter min uddannelse som motorikvejleder, har min kranio-sakral behandling fået en ny drejning. Jeg har fået et ekstra redskab, der sammen med en god uddybende forhistorie, kan give et klart billede af hvilke type barn jeg står med.

En stor fynsk undersøgelse ”Tidligere Indsats” af Anne Brodersen og Bente Petersen viser, at 10 % af alle 8 uger gamle børn har træningskrævende problemer med motorikken. Derfor anbefaler jeg også nogle forældre, at få udført en motoriktest af barnet i stedet for kranio-sakral behandling.

Det hjælper ikke, at sige barnet lider af kolik og at dette forsvinder, og at det med motorikken nok kommer af sig selv. Man skal ikke vente og se tiden an, der bør gøres noget hvis barnet ikke er i trivsel. Som barnets forælder kender du det bedst, følg din mavefornemmelse, og få hjælp med det samme.

Af Lene Knudsen, 2010