
Temaformiddag – Lørdag den 7. november 2026, kl. 9.30 - 12.00
Massiv selvstimulering – onani hos børn
Når barnet selvstimulerer massivt – og forældre, bedsteforældre og pædagogiske voksne står og tænker: “Øh... hvad gør vi nu?”
Har du et barn, der selvstimulerer massivt? Eller arbejder du med børn, hvor denne adfærd fylder så meget, at alle omkring barnet bliver lidt usikre på, hvordan det bedst håndteres?
Så er denne Temaformiddag for dig.
Vi dykker ned i, hvorfor nogle børn bruger selvstimulering/infantil onani som en strategi til at finde ro i en verden, der til tider larmer lidt for meget. Mange børn oplever hverdagen som et sandt bombardement af sanseindtryk, og når nervesystemet bliver overvældet, finder kroppen ofte sine egne løsninger.
Kursets målgruppe og formål
Målgruppen er forældre, bedsteforældre, pædagogisk personale, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere og dig.
Du får viden om:
- De primære sanser
- Hjernestammens vågenhed og nervesystemets finurligheder
- Lavpraktiske redskaber, som du kan gennemføre med dit barn
- Du får mere ro i maven og flere muligheder for at hjælpe
Pris og tilmelding
475 kr. ekskl. moms
Tilmeldingsfrist er den 2. november 2026.
Send mail til Lene@leneknudsen.dk
Oplys din adresse og antal pladsen. Du modtager herefter en faktura.
Din plads er sikret, når betalingen er modtaget.
Praktisk information
Afholdes Lørdag den 7. november 2026, kl. 9.30 – 12.00 i Det Færøske Hus, som ligger 5 minutters gang fra Hovedbanegården.
Det Færøske Hus
Vesterbrogade 17 A
1620 København V
Underviser
Lene Knudsen
Uddannet afspændings- og bevægelsespædagog (psykomotorisk terapeut), kranio-sakral terapeut og motorikvejleder.
Er selvstændig med egen klinik i København, og har stor kursus- og foredrags virke i hele landet.
Glæder mig til at se dig : )
Ring hvis du har spørgsmål
Indtal navn og nummer, hvis du får fat i min telefonsvarer, så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.
Tilmeld dig her
Skriv en mail og tilmeld dig. Husk at tilmelding først er gyldig når beløbet er indbetalt.
Det siger mine kunder ...
I Nyborg Kommune, har vi haft 140 medarbejdere fra vores daginstitutioner og dagpleje, samlet til en temaaften i motorikkens tegn. Lene holdt et oplæg om vigtigheden af at hjælpe børn, så de får de bedste betingelser til at udvikle relationer, kunne koncentrere sig og samtidig forblive nysgerrige. Følelsen af at sidde sammen, og få inspiration til at styrke børnenes udvikling, gav så god energi. Lene har været til stor inspiration, og vi kan se at det har gjort en forskel i medarbejdernes arbejde.Karina Rasmussen og Dorthe Lynggren, Nyborg Kommune
Vi har haft et forløb med motorikvejleder Lene Knudsen i sundhedsplejens forældregruppe/ mødregruppe for sårbare forældre med deres spædbarn i Hvidovre Kommune. Det har været en stor fornøjelse at have besøg af Lene. Hun er imødekommende, glad og har en god energi, og guider forældrene gennem legene med deres børn, er opmuntrende og anerkendende. Vi har set hvordan forældrene er blevet mere modige og trygge ved at lege med deres barn og der er sket stor motorisk udvikling hos børnene over forløbet. Vi vil på det varmeste anbefale Lene, hun er faglig og socialt meget kompetent.Kristine Dambo Hansen, Familiebehandler Hvidovre Kommune
Lene Knudsen har uddannet vores 30 dagplejere i motorisk grundkursus - Herlev modellen. Lene har med sin store faglig kapacitet, sine mange års erfaring og anerkendende facilitering af indholdet, formået at give vores dagpleje et fagligt løft. Undervisningen har været en meget fin blanding af teori og praksis. Vi kan på det varmeste anbefale Lene, som underviser, da hun på alle måder er i øjnehøjde med sine tilhører.Hanne Jespersen, Leder af Herlev Dagplejen