
5-dages kursus – start 26. februar 2026
Understøt barnets sansemotoriske og mentale udvikling
Er du pædagogisk personale, dagplejer, lærer, sundhedsplejerske, socialrådgiver, forælder eller bare nysgerrig på, hvordan børn udvikler sig gennem sanserne?
Så er dette kursus lige noget for dig.
Forestil dig, at du kan aflæse børns behov med nye øjne – at du forstår, hvorfor et barn reagerer, som det gør, og hvordan du kan støtte det gennem leg, bevægelse og sansning. Det er præcis det, du får med fra dette kursus.
På kurset vil du lære hvordan man med små ændringer og sjove påfund, kan understøtte og styrke barnets sansemotorisk og mentale udvikling, og hvilke lege der stimulerer sanserne. Vi vil også være udendørs, for at give dig ideer til hvordan ændring i læringsmiljøet giver nye muligheder for stimulation af sanserne.
Ved at stimulere sanserne får barnet blandt andet:
- Bedre kropsfornemmelse
- Større selvtillid
- Lettere ved at Indgå i sociale relationer
- Bedre koncentrationsevne
- Større selvværd
- Mental styrke
Ved at styrke alle disse punkter fremmes barnets indlæring. Derfor kan du i dine daglige aktiviteter med barnet eller børneflokken stimulere disse sanser, og skabe bedre trivsel både mentalt og fysisk.
Du får ikke bare ny viden – men en oplevelse af sanserne på egen krop, og en række praktiske redskaber, som du kan bruge i hverdagen. Alt sammen formidlet på en levende, jordnær og humoristisk måde.
Efter kurset vil du:
- Se børns udvikling og adfærd med helt nye briller
- Forstå den tætte forbindelse mellem krop, sanser og læring
- Vide præcis hvordan du hjælper, når et barn har brug for sansestimulering
- Gå hjem med en værktøjskasse fyldt med sjove og enkle aktiviteter, som skaber ro, glæde og udvikling
- Kunne omsætte teori til praksis allerede efter 1. kursusdag
Kort sagt: Du går hjem med fornyet energi, faglig indsigt og mod på at skabe små mirakler i børns hverdag. Metoderne kan bruges til alle aldersgrupper – de virker både for børn, unge og voksne.
Program
Kurset bliver afviklet over 5 torsdage i København.
Undervisningen foregår mellem kl. 9.30 – 16.00.
Der vil blive indlagt flere pauser i løbet af dagen.
- Velkommen
- Præsentation af underviser og deltagere
- Den generelle sansemotoriske udvikling fra fødsel til det legende barn
- Arousal: Hvordan reguleres hjernens vågenhed?
- Overvejelser til næste gang
- Hvordan har du brugt viden fra 1. kursusdag?
- Hoved-balancesansen/labyrintsansen: Hvordan fungerer den? Hvilken indflydelse har den fysisk og mentalt, og hvordan kan du understøtte børnenes brug af sansen i dagligdagen?
- Teorien afprøves gennem lege, så du mærker, hvordan sansen fungerer – og hvordan din egen sans fungerer
- Gruppearbejde: Hvordan kan du aktivere sansen hos “dine” børn på jobbet?
- Overvejelser til næste gang
- Hvordan har du brugt viden fra 2. kursusdag?
- Følesansen: Teoretisk gennemgang
- Aktiviteter, hvor sansen bliver brugt
- Gruppearbejde
- Overvejelser til næste gang
- Hvilke oplevelser har du, fået ved at afprøver din viden på børnene?
- Muskel-ledsansen/kinæstesisansen: Teori om sansen.
- Legetid -afprøvning af sansen
- Gruppearbejde
- Overvejelser til næste gang
- Gæstebesøg kl. 9.30–11.30: Pia Christensen, Optometrist og motorikvejleder, fortæller om synets betydning for barnet
- Hvordan har du brugt din viden fra sidste kursusdag?
- Legetid
- Gruppearbejde
- Opsamling
- Afslutning
Kursets målgruppe og formål
Målgruppen er pædagogisk personale, sundhedsplejersker, lærere, socialrådgivere, læger, forældre og bedsteforældre. Ingen forudgående viden nødvendig – kun nysgerrighed og lyst til at lære.
Efter kurset kan du gå hjem og omsætte teori og ny viden til praksis. Har du administrative opgaver, som f.eks. socialrådgiver, kan du bruge viden til at få et større helhedsblik over børns situationer og relevante indsatsområder.
Du lærer, hvordan små ændringer og sjove påfund kan understøtte og styrke børns sansemotoriske udvikling. Du får også kendskab til de kendetegn, der viser, om et barn har behov for ekstra sansestimulering – og hvilken stimulering der skal iværksættes.
Praktisk information
Undervisningen afholdes i:
Det Færøske Hus
Vesterbrogade 17 A
1620 København V
Som ligger 5 minutters gang fra Hovedbanegården.
Til kurset skal du medbringe:
- Egen frokost. Jeg sørger for kaffe og te, frugt og noget sødt
- Da undervisningen veksler mellem øvelser og teori, er det en fordel at tage påklædning på til dette. Vi skal også være udendørs, også hvis det regner
- Medbring papir, skriveredskab eller computer til noter
Pris og tilmelding
11.250 kr. ekskl. moms
Max 20 pladser. Tilmeldingsfrist er tirsdag d. 17. februar 2026.
Tilmelding er gyldig når du har tilmeldt dig pr. mail: Lene@leneknudsen.dk, og indbetalt beløbet til Jyske Bank reg.nr. 5027. Kontonr. 001111085.
Du vil modtage en faktura efter tilmelding.
Underviser
Lene Knudsen
Uddannet afspændings- og bevægelsespædagog (psykomotorisk terapeut), kranio-sakral terapeut og motorikvejleder.
Er selvstændig med egen klinik i København, og har stor kursus- og foredrags virke i hele landet.
Glæder mig til at se dig : )
Ring hvis du har spørgsmål
Indtal navn og nummer, hvis du får fat i min telefonsvarer, så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.
Tilmeld dig her
Skriv en mail og tilmeld dig kurset. Husk at tilmelding først er gyldig når du har indbetalt beløbet.
Det siger mine kunder ...
I Nyborg Kommune, har vi haft 140 medarbejdere fra vores daginstitutioner og dagpleje, samlet til en temaaften i motorikkens tegn. Lene holdt et oplæg om vigtigheden af at hjælpe børn, så de får de bedste betingelser til at udvikle relationer, kunne koncentrere sig og samtidig forblive nysgerrige. Følelsen af at sidde sammen, og få inspiration til at styrke børnenes udvikling, gav så god energi. Lene har været til stor inspiration, og vi kan se at det har gjort en forskel i medarbejdernes arbejde.Karina Rasmussen og Dorthe Lynggren, Nyborg Kommune
Vi har haft et forløb med motorikvejleder Lene Knudsen i sundhedsplejens forældregruppe/ mødregruppe for sårbare forældre med deres spædbarn i Hvidovre Kommune. Det har været en stor fornøjelse at have besøg af Lene. Hun er imødekommende, glad og har en god energi, og guider forældrene gennem legene med deres børn, er opmuntrende og anerkendende. Vi har set hvordan forældrene er blevet mere modige og trygge ved at lege med deres barn og der er sket stor motorisk udvikling hos børnene over forløbet. Vi vil på det varmeste anbefale Lene, hun er faglig og socialt meget kompetent.Kristine Dambo Hansen, Familiebehandler Hvidovre Kommune
Lene Knudsen har uddannet vores 30 dagplejere i motorisk grundkursus - Herlev modellen. Lene har med sin store faglig kapacitet, sine mange års erfaring og anerkendende facilitering af indholdet, formået at give vores dagpleje et fagligt løft. Undervisningen har været en meget fin blanding af teori og praksis. Vi kan på det varmeste anbefale Lene, som underviser, da hun på alle måder er i øjnehøjde med sine tilhører.Hanne Jespersen, Leder af Herlev Dagplejen